OCD hos børn og unge – foredrag med psykolog Kira Svenstrup
Hvordan påvirker OCD et barn eller en ung – og resten af familien? Hvordan behandles OCD, og hvordan kan man som forælder eller pårørende støtte?
OCD-foreningens lokalgruppe i Vejle inviterer til en aften med psykolog Kira Svenstrup, hvor vi sætter fokus på OCD hos børn og unge.
Du får viden om:
• Hvad OCD er, og hvordan det kan komme til udtryk hos børn og unge.
• Hvordan OCD påvirker den enkelte og familielivet.
• Hvordan OCD behandles.
• OCD sammen med andre diagnoser, eksempelvis ADHD og autisme.
• Hvordan forældre og pårørende kan yde støtte.
Der bliver tid til spørgsmål både undervejs og efter foredraget.
Om oplægsholderen
Kira Svenstrup er børne- og ungepsykolog hos Psykolog Marie Tolstrup, hvor hun udreder og behandler angst, OCD og depression. Hun har særligt specialiseret sig i OCD og forsket i behandling af lidelsen. Hun har desuden en specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge og er certificeret metakognitiv psykolog.

Praktisk information
Dato: Tirsdag den 1. december 2026
Tid: Kl. 19.00–21.00
Sted: Foreningernes Hus, Vissingsgade 31, 7100 Vejle
Indgang: På bagsiden af bygningen
Pris
- Medlemmer af OCD foreningen: GRATIS
- Ikke medlem: 30 kr.
Arrangementet henvender sig særligt til forældre og pårørende til børn og unge med OCD.
Tilmelding er nødvendig og sker her på siden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
OCD-foreningens lokalgruppe i Vejle
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 1. december 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 26. november 2026 kl. 12:00
Sted
Foreningernes Hus
Vissingsgade 31
7100 Vejle
Arrangør
Dina Bruselius, OCD-foreningen
Tlf. +45 70203091
dina.bruselius@ocdforeningen.com
Denne side er lavet i NemTilmeld
At bruge NemTilmeld til arrangementerne er lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi OCD-foreningen bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser